Klinik for ergoterapi

“Få mere ro og overskud i familien - jeg guider jer til ændringer der gør hverdagen nemmere.”

- Mette marie jordANSEN
Ydelse

Familievejledning

At være familie til et barn med mistrivsel eller en diagnose kan kalde på en ændret adfærd fra omgivelsernes side for bedst muligt at kunne støtte og fremme en god udvikling. Jeg er meget optaget af at rådgive forældre og unge til bedre at forstå deres ressourcer og begrænsninger og ikke mindst at tillære sig nye strategier for at opnå et bedre hverdagsliv i trivsel.

Jeg kan hjælpe jer med at forstå kernesymptomer, fortolke testresultater og belyse, hvilken indflydelse dette kan have på jeres familie fremadrettet. Jeg udfører tilpasset vejledning ud fra jeres behov, som vi afklarer sammen. Det kan være, I har behov for at lære redskaber at kende, som kan give mere struktur og overblik i hverdagen, eller at vi finder frem til, hvordan der skabes mere overskud for hele familien. Andre kan have behov for støtte til, hvordan man struktureret griber en situation an, der har krævet ekstra energi for hele familien, f.eks. en krævende morgenrutine, slukke for et TV eller oprydning på værelset. Jeg guider jer til små ændringer med stor effekt ud fra min viden om børn, sanserne og ergoterapi. 

Samarbejdet omkring barnet er essentielt for en god trivsel og udvikling, og jeg deltager gerne i møder med børnehave eller skole efter behov. 

En familievejledning varer 75 minutter og kan være en enkelt gang eller et forløb. Familievejledningen kan enten være på mit kontor, online eller (med tillæg af kørselsgebyr) hjemme hos dig.

Udtalelse

Hvad siger mine klienter?

”Vores dreng på 12 år blev udredt med ADD. Vi fik kontakt til Mette Marie, og vi fik vejledning i, hvordan vi kunne støtte op om vores søn og hjælpe ham bedst muligt med de udfordringer, der optrådte hos lige præcis ham. Meget af det kunne vi også formidle videre til vores søns lærerteam.

Hos Mette Marie var det positivt, at der også var fokus på vores søns ressourcer og alt det, han kan, og som fungerer. Mette Marie får vores varmeste anbefalinger. Hun er fagligt skarp, tillidsvækkende og empatisk”.

Familie til dreng på 12 år

Er du i tvivl om jeg kan hjælpe dig?

Hos mig, kan du altid få en gratis, uforpligtende samtale, hvor vi afklarer hvordan jeg kan hjælpe dig. Hvis jeg efter vores indledende samtale vurderer, at jeg ikke er den rette til opgaven, vil jeg forsøge at vejlede videre til anden faglig kontakt.

Mette Marie Jordansen

Autoriseret ergoterapeut siden 2007

ERGO-privatprakt-logo-sort

Adresse

KLINIK FOR ERGOTERAPI
HASLEGÅRDSVEJ 8-12
8210 AARHUS V

Kontakt

Telefon: (45) 52 24 95 97

Mail: klinikforergoterapi@proton.me

CVR 44 17 45 02

Scroll to Top